Evaluér din indsats på de sociale medier

Jeg vil dele en lille hemmelighed med dig: På trods af at jeg er totalt velorganiseret, når jeg laver sociale medier og online markedsføring, for mine kunder. Så har min egen markedsføring faktisk overhovedet ikke været struktureret.

Heldigvis har jeg en god grund: Bloggen er ikke engang tre måneder gammel, på nuværende tidspunkt. Det betyder at jeg stadig er ved at lære det her univers at kende.
Jeg har nemlig aldrig blogget før.
Så jeg har simpelthen ikke noget vidensgrundlag, for at skabe en strategi for mine egne sociale medier.
Til gengæld har jeg brugt disse måneder på at lære jer at kende. Mine skønne læsere og følgere. Jeg har modtaget så meget fantastisk feedback fra jer, at jeg er fuldstændig blown away! Jeg elsker når I kommenterer og tagger mig i ting på Instagram. Så det skal I endelig blive ved med!

Det vil sige at jeg har leget lidt rundt, uden nogen konkret plan de sidste tre måneder. Jeg har lagt de ting ud, som jeg følte for. Jeg har prøvet forskellige stilarter af, for at se hvad der er mest interessant for jer. Og for at se hvad, der fungerer godt for mig.

Tid til at gøre en status

Igår printede jeg en kalender ud, for at evaluere de sidste tre måneder. Mine fire medier er:

  • Blog
  • Nyhedsbrev
  • Instagram
  • Facebook

Skab overblik

Jeg sætter simpelthen en kryds, for hver dato, hvor jeg har lagt noget ud. Start med din blog, og kig tilbage, hvornår du har postet indlæg. Gentag derefter med hvornår du har sendt nyhedsbrev, postet på Instagram og Facebook. Gå tre måneder tilbage i tiden, så du får det store perspektiv.
Du har skabt et godt overblik over din markedsførings-frekvens. Det vil sige: Hvor ofte du lægger ting ud, de forskellige steder. Nu kan du sætte dig ned, og evaluere på hvad der kører godt, og hvor du bør yde en større indsats fremover.

Hvad lærte jeg?

Instagram
For mig er det tydeligt at Instagram er mit foretrukne medie, der poster jeg nemlig hver eneste dag – det falder mig fuldstændig naturligt.
Facebook
Jeg mistede hurtigt interessen for Facebook, da jeg ikke har fået den samme dialog med mine følgere, som jeg har på Instagram. Mit evalueringsskema var en stor øjenåbner, da jeg bare har skubbet det lidt fra mig, uden at tage tyren ved hornene. Derfor er min indsats nu at skabe mere indhold på min Facebook-side, og komme endnu tættere på jer læsere. Har du gode idéer til, hvad jeg kan berige mine Facebook-følgere med? Så skriv en besked til mig her.
Nyhedsbreve
Mine nyhedsbreve har jeg allerede en plan for, som jeg følger.
Bloggen
Bloggen har jeg fra starten besluttet at jeg kun vil opdatere hver anden uge. Det skal nemlig være gennemarbejdet indhold – og det tager tid!

Nu er det din tur

Jer, der følger mig på Instagram, var alle meget interesseret i at få fingrene i den kalender, jeg bruger. Og det får I selvfølgelig!

Du kan hente markedsføringsplanen for anden halvdel af 2016 her!
Du kan hente markedsføringsplanen for første halvdel af 2017 her!

Følger du ikke allerede med på Instagram? Så skynd dig derover! For som du kan se på min plan, er det der, hvor jeg er aller mest aktiv. Du er også meget velkommen til at tagge mig, eller bruge mit hashtag #forretningmedhjerte, hvis du vil netværke med mig eller have feedback på din markedsføring.

Kristine Birka

Jeg lever af at hjælpe forretninger indenfor mode, livsstil og skønhed med branding, markedsføring og grafisk design. Min store passion er æstetisk design der udstråler luksus og selvforkælelse.